Home » Arbejdsmiljø » Tips til dig der arbejder i restaurationsbranchen

Tips til dig der arbejder i restaurationsbranchen


Restaurationsbranchen er et populært felt at arbejde indenfor. Det er af gode grunde, da der er fart over feltet, masser af højt humør, servicering, og ikke to arbejdsdage er ens. Restaurationsbranchen inkluderer blandt andet jobs som piccolo, rengøring, hjælp i køkkenet, opvasker, cafeteria, grillbar, restaurant, hotel og stuepige. Mulighederne er altså mange, og derfor falder mange også for netop denne branche. Men det er også hårdt arbejde – både fysisk og psykisk. Mange skridt skal gås, der er højt tempo, tunge ting skal bæres og servicesmilet skal konstant være i ansigtet. Arbejder du selv inden for restaurationsbranchen, eller har du et ønske om det i fremtiden, kan du her få nogle tips dertil.

Hav et godt samarbejde med din leverandør

Leverandører er uundværlige i restaurationsbranchen. Det er ikke muligt at drive noget uden leverancer fra en anden part. Er du den drivende eller indkøberen af virksomheden, er det yderst vigtigt, at du sørger for at opretholde et godt leverandørsamarbejde. Det gør du f.eks. ved at indgå et samarbejde med færre leverandører som mindre restaurantdrivende. Herved opnår du større volumen ved den enkelte leverandør, og dette kan give dig mulighed for indgåelse af langsigtede og strategiske samarbejder. Dog skal du passe på ikke at have for få leverandører. Har du meget få, er du særdeles afhængig af leverancerne, hvilket giver en vis risiko. Lidt flere leverandører vil give større sikkerhed for leverancer.

Søg inspiration overalt og bliv inspireret

Her i livet er det umuligt ikke at lade sig inspirere af andre. Man skal selvfølgelig ikke kopiere direkte af andre, men inspiration er en god måde at lære noget nyt på. Det kan være, at grillbaren nede på hjørnet har de mest vellykkede menukortholdere på bordene. Det kan også være, at den store restaurant i gaden har neglet indretningen med skønne farvekombinationer. Lad dig gerne inspirere fra forskellige steder, hvorefter du kan danne de perfekte rammer for der, hvor du arbejder. Besøg Helsingør Bycentere idag f.eks. for at se, hvordan de hyggelige caféer gør tingene.

Tjek dine lønsedler for korrekte tillæg

Som medarbejder i restaurationsbranchen byder arbejdsdagene ofte på overarbejde. Det kan til tider være anstrengende, men de ekstra penge i lommen gør det overkommeligt. Men får du egentlig de tillæg og penge for overarbejde, som du har ret til? Sørg for at tjekke dine lønsedler løbende for at se, om du netop modtager din retmæssige løn. Der er tillæg for arbejde i hverdage fra kl. 18-24, lørdage fra kl. 14-24 og søndage kl. 00 og til efterfølgende døgn kl. 02. Overarbejde er især væsentligt at holde øje med, da du kan blive snydt for mange penge. Første og anden time af overarbejde kræver et tillæg på 50 %, mens efterfølgende overarbejdstimer samt overarbejde efter kl. 24 og på fridage er 100 %.

Check Also

pause

Kontinuerlige pauser i løbet af arbejdsdagen skaber effektivitet

Der er stor forskel på, hvordan folk arbejder bedst. Derfor er der også stor forskel …