Home » Dagpenge og kontanthjælp » Sådan undgår du gæld, når du er på dagpenge

Sådan undgår du gæld, når du er på dagpenge


At miste sit arbejde er ikke sjovt, specielt hvis man ikke hurtigt kan finde et nyt og har et forbrug, som en dagpengesats ikke kan understøtte.

Nogle har valgt at sikre sig med en lønsikring, og kan derfor sove roligt om natten og stadig betale alle regninger, men sådan er det desværre ikke alle der har det.

Nogle har ikke i deres vildeste fantasi kunne forstille sig, at de ville miste deres job, og derfor har de heller ikke lagt en plan for, hvordan de vil holde deres budget kørende, når indkomsten falder til en dagpengesats.

Nogle vælger således at optage lån for at kunne betale deres regninger, men da lån og specielt forbrugslån, kviklån og hvad de ellers hedder, er utrolig dyre, er dette en meget farlig vej at komme ind på, hvis man ikke tænker sig ordentligt om fra starten.

I denne artikel giver vi dig et par tips til, hvordan du holder din økonomi oven vande uden at optage lån, hvis du skulle være så uheldig at miste dit arbejde og ikke har et økonomisk sikkerhedsnet.

Læg et budget

Hvis du ikke allerede har gjort det, så bør du lægge et budget, der giver dig et klart overblik over dine udgifter. Disse udgifter holder du så op mod din nye indtægt og forsøger så godt som muligt at tilpasse dem.

Det er svært at skulle skære ned, det ved vi godt, men hvis du ikke skal ende med ikke at kunne betale dine regninger, så er du nødt til at være hård og skære ind til benet!

Kan nogle ting udskydes?

Har i planlagt en ferie, men ikke betalt den endnu, så bør i nok vente med denne, til du er i job igen og har råd. Det kunne også være at bilen trænger til nye dæk, men det bør i måske også udsætte.

Du bør kigge på de investeringer i er planlagt og udskyde dem du kan til når der igen kommer flere penge ind på kontoen.

Sælg ud

Det lyder lidt negativt, men du skal sælge ud. Du skal sælge ud af alle de ting du ikke bruger, så du kan bruge disse penge på at betale regningerne. Har du tøj du ikke bruger? Måske en gammel computer eller nogle smykker du ikke har brugt i mange år? De fleste har ting de ikke bruger og aldrig vil komme til at bruge, og disse kan lige så godt blive solgt, hvis økonomien er en lille smule presset.

Forstå lånemarkedet inden du låner

Hvis du ender i den situation, hvor du er nødt til at låne for at betale regningerne, så er det vigtigt, at du ikke bare tager det første og bedste lån.

Der er nemlig stor forskel på lån, og du vil ofte opleve, at du nogen steder betaler dobbelt så meget som andre steder for at låne det samme beløb.

Derfor kan vi klart anbefale at du bruger en oversigt som f.eks. denne på Forbrugerfinans.dk, som hjælper dig med at finde det bedste og billigste forbrugslån. Oversigten fortæller dig klart og tydeligt, hvad det vil koste dig at optage lånet, og hvor det bedste kan betale sig for dig at tage det.

Helt generelt kan man sige, at du bør undgå online låneudbydere, og at du, hvis du virkelig skal tage et lån, bør tage det i banken eller hos din familie, hvor renterne er meget lavere!

Check Also

Meld dig ind i en a-kasse og sov trygt om natten

En a-kasse eller også kendt som en arbejdsløshedskasse har til hensigt at hjælpe dig med …