Home » Dagpenge og kontanthjælp » Sådan opbygger du et økonomisk sikkerhedsnet som lønmodtager

Sådan opbygger du et økonomisk sikkerhedsnet som lønmodtager

Et økonomisk sikkerhedsnet prioriteres højere end nogensinde før. Såfremt du er lønmodtager, kan du opbygge et sikkerhedsnet, så du ikke behøver at opgive alle dine drømme, hvis du mister dit job e.l. Sætter du dig ind i sagerne, behøver du ikke længere at bekymre dig om din økonomi.

Medlemskab i en a-kasse

I dag er det fortsat dig, der bestemmer, om du vil være medlem af en a-kasse. Det er alene dit valg, hvorfor du bør tænke over fordele og ulemper. Du vil hurtigt finde ud af, at der overvejende er fordele ved at være tilknyttet en a-kasse. Den eneste reelle ulempe er, at du skal betale kontingent hver måned – dog en relativ beskeden udgift for de fleste lønmodtagere.

A-kasser giver dig tryghed i hverdagen, fordi du ikke risikerer at stå uden en indtægt, selvom du mister dit job. Der er ingen, der kan leve af dagpenge i en lang årrække, men det er ikke desto mindre en god midlertidig løsning. Det sikrer dig nemlig, at du kan betale dine faste udgifter, så du ikke behøver at skille dig af med bil og bolig.

Dagpengesatsen bliver fastlagt én gang om året, hvorfor du hurtigt kan finde ud af, hvor mange penge du kan få udbetalt i tilfældet af ledighed. Anser du ikke dagpengesatsen som tilstrækkelig, kan du tegne lønsikring, hvor du får mulighed for at få udbetalt væsentligt flere penge.

Læg penge til side og spar op

Det er nemmere sagt end gjort, men det er ikke desto mindre en god idé at lægge penge til side og spare op. Har du ikke flere penge på kontoen, når du har betalt dine faste udgifter, kan det af gode grunde være svært at spare op. Skulle det alligevel ske, at du har penge tilovers, kan du lægge dem over på en opsparingskonto.

En opsparingskonto er god at have i forskellige situationer. Bliver du mødt af en uforudset udgift – f.eks. en tandlægeregning, mekanikerregning eller noget helt tredje – skal du selvfølgelig have penge til at finansiere disse regninger. Du kan også bruge din opsparing til at finansiere nogle af de drømme, du har gået rundt med i mange år. Det kunne være et stort bryllup, en rejse til en eksotisk ø eller en ny sofa.

Hold dit forbrug nede

Vil du opbygge et økonomisk sikkerhedsnet, skal du holde dit forbrug nede, så du ikke bruger flere penge, end du har til rådighed. Bliver du ofte fristet af store forbrugsgoder, ender du måske med at optage lån, som kan koste dig dyrt. Så vidt det kan lade sig, skal du undgå at gældsætte dig, da det ikke ligefrem gavner din økonomiske situation.

Check Also

Netbanken er en besparelse for både dig og bankerne

Førhen måtte vi ned i banken, hver gang der skulle hæves kontanter eller betales regninger. …