Home » Om os

Om os

Velkommen til Jobline.dk

Jobline.dk er Danmarks nyeste ressource indenfor jobsøgning, dagpenge og arbejdsmiljø. Du vil gennem dette site kunne få værdifuld information og gode råd indenfor de tre relevante emner, der dækker arbejdslivet.

Jobsøgning

Dette er sektionen, hvor du kan få gode råd til jobsamtalen eller ansøgningen, og vi bestræber os på at holde dig opdateret om de seneste trends indenfor dette område. De værdier, som en virksomhed søger i en medarbejder, har ændret sig gennem tiden, og dermed har både den skriftlige ansøgning og den mundtlige henvendelse tilsvarende forandret sig. Dagens medarbejder er nemlig ikke længere kun en forlængelse af firmaets interesser, men derimod en værdifuld medspiller, hvis input bliver værdsat, og dette kan en ansøger give udtryk for allerede under en indledende samtale.

Dagpenge og kontanthjælp

Står man uden job i en periode, er det godt at kende de muligheder, som man har i forhold til de ydelser, man har ret til at modtage. På dette område går vi ikke efter at oplyse ordret om lovgivningen. Det er derimod vores mål at sætte disse regler i et perspektiv, som gør klart, hvad det betyder for den enkelte. Derudover ønsker vi at hjælpe dig på anden vis gennem f.eks. en oversigt over danske a-kasse eller fagforeninger samt seneste nyt.

Arbejdsmiljø

De fleste af os bruger otte timer eller mere på arbejde hver dag, og derfor er det vigtigt, at arbejdsmiljøet er godt, hvad enten vi snakker i forhold til fysiske forhold eller til andre mennesker. Stress er f.eks. noget, som rammer flere og flere, og ifølge seneste tal fra Stressforeningen føler en halv million danskere sig udbrændte på jobbet. En artikel på dette site kan selvfølgelig ikke i sig selv forhindre stress, men det kan måske hjælpe med at identificere nogle af kilderne dertil og derved komme det i forkøbet. Ud over fokus på stress, indeholder denne sektion artikler omkring arbejdsmiljøet generelt.

Vi håber, at denne inddeling giver mening for brugeren, og at du finder oplysningerne her interessante og værd at føre videre ud i jobsøgningen eller erhvervslivet.

 

Med venlig hilsen

Jobline-235x65