Home » Dagpenge og kontanthjælp » Meld dig ind i en a-kasse og sov trygt om natten

Meld dig ind i en a-kasse og sov trygt om natten

En a-kasse eller også kendt som en arbejdsløshedskasse har til hensigt at hjælpe dig med økonomisk støtte, hvis du en dag mister dit job. Hvad end du er lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende, bestemmer du selv, om du vil være medlem af en a-kasse. Der er ingen tvang, men du kan alligevel overveje en ekstra gang, om pengene til et medlemskab ikke er givet godt ud.

Derfor er det sund fornuft at være tilknyttet en a-kasse

7 ud af 10 er medlem af en a-kasse, og du kan nu slutte dig til den voksende medlemsgruppe, hvis du sætter pris på tryghed i hverdagen. Medlemstallene i danske a-kasser er stødt stigende, og det vidner om, at danskerne har fået øjnene op for vigtigheden af at være økonomisk sikret.

Men hvorfor er det sund fornuft at være tilknyttet en a-kasse?

  • Økonomisk sikkerhed / dagpenge – Økonomisk sikkerhed er med til at skabe en tryg og bekymringsfri hverdag, da du ikke vil være tvunget til at gå fra hus og hjem, hvis du bliver arbejdsløs. Bliver du arbejdsløs, kan du få udbetalt dagpenge, så du fortsat kan betale dine regninger. Du kan endda bevare en stor del af din tidligere indtægt, hvis du også har tegnet lønsikring.
  • Attraktive rabatter og medlemstilbud – De fleste a-kasser reklamerer med forskellige rabatter og medlemstilbud med henblik på at kapre flere medlemmer. Selvom det ikke er det vigtigste for dig, kan du alligevel gøre klogt i at undersøge, hvilke rabatter du får adgang til. Som medlem i en a-kasse kan man typisk spare penge på både rejser, forsikringer, fitnessmedlemskaber og meget mere.
  • Støtte til uddannelse – Såfremt du er tilknyttet en a-kasse, kan du ofte søge støtte til uddannelse. Således kan du videreuddanne dig og dermed øge dine chancer for at komme hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. Der findes mange uddannelser og kurser inden for enhver branche.
  • Personlig vejledning og juridisk bistand – Du kan få professionel vejledning, hvis du har brug for hjælp til at finde dit ideelle job. Du kan f.eks. få hjælp til at skrive den perfekte jobansøgning. Juridisk bistand kan også være nyttigt i en lang række tilfælde – f.eks. hvis du er blevet afskediget på et uhensigtsmæssigt grundlag.

Er du tilmeldt a-kasse, kan du sove trygt om natten, fordi du ikke risikerer at ende på gaden, hvis du imod forventning bliver afskediget. Du bliver opkrævet kontingent hver måned, hvor du betaler for at være økonomisk sikret. Listen over danske a-kasser er meget lang, så du skal forvente at bruge tid på at finde den perfekte a-kasse.

Er du ikke tilfreds med den arbejdsløshedskasse, du er tilknyttet i øjeblikket, kan du skifte på et vilkårligt tidspunkt. Du skal desuden være opmærksom på, at du selvfølgelig beholder din anciennitet, selvom du vælger at skifte a-kasse.

Check Also

Netbanken er en besparelse for både dig og bankerne

Førhen måtte vi ned i banken, hver gang der skulle hæves kontanter eller betales regninger. …