Home » Jobsøgning » Kunne du tænke dig at arbejde med telemarketing?

Kunne du tænke dig at arbejde med telemarketing?


Telemarketing er meget udbredt blandt virksomheder i dag, og derfor er det en type job, der beskæftiger mange mennesker, og særligt unge mennesker. Telemarketing er en betegnelse for at varetage virksomheders kunderelationer, og dette gøres ved hjælp af kommunikationsteknologi. Når man arbejder med telemarketing, beskæftiger man sig enten med indgående eller udgående telemarketing. Indgående telemarketing går ud på at give kunden en personlig betjening og service inden for emnet. Modsat går udgående telemarketing ud på at lave en form for salg eller at lave aftaler om sælgerbesøg eller lignende. Begge typer telemarketing er hyppigt anvendt af alle slags virksomheder, og derfor er der god mulighed for at få et job inden for telemarketing som kan byde på spændende udfordringer og en varieret arbejdsdag.

Hvad laver en telemarketing-medarbejder typisk?

Hvis du kommer til at arbejde med telemarketing, vil du få lov til at lave mange forskellige typer opgaver, alt efter hvilken virksomhed du skal udføre arbejdet for. Virksomheder vælger primært at anvende telemarketing hvis de ønsker at sælge mere til nuværende kunder, at tiltrække flere leads eller at få mere struktur på kontakter.

På en typisk arbejdsdag vil du for eksempel blive sat til at lave mødebooking, hvor du står for at booke møder med virksomhedens kunder. Du kan også komme til at følge op på invitationer til forskellige møder, seminarer eller events, så virksomheden kan få et overblik over, hvem der kommer til deres begivenheder. En anden typisk opgave er at lave databaseopdatering, hvor dit primære job bliver at opdatere virksomhedens kundedatabase og sørge for, at alle de registrerede oplysninger er korrekte.

Du kan ligeledes blive sat til at lave præsentationer eller introduktioner til en virksomheds produkt, hvor din opgave bliver at finde ud af, hvem der er interesserede i produktet, og eventuelt lave nogle salg. Hvis virksomheden har uafsluttede købsaftaler, kan en opfølgning blive nødvendig, og hermed bliver din opgave at afslutte disse opgaver, og samtidig hjælpe virksomheden med at få nogle penge i hus.

Hvorfor vælge et job inden for telemarketing?

Hvis du vælger at søge et job inden for telemarketing, er du garanteret at to dage ikke er ens. Det er et dynamisk job, hvor der er mange forskellige slags arbejdsopgaver, og hermed kommer du ikke til at kede dig. Hvis du brænder for kundekontakt og en god dialog, er det et ideelt job, som giver dig god mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for dette. Du har ligeledes mulighed for at få arbejdsopgaver inden for både B2B og B2C, som giver dig stor variation og spændende udfordringer, hvor du får kontakt med mange forskellige slags kunder.

Check Also

Øg dine chancer for job med din egen cv-hjemmeside

Der kan være rift om de bedste stillinger på arbejdsmarkedet og derfor er dit personlige …