Home » Diverse » Kan jeg blive selvstændig?
Man draws a green bulb - renewable energy concept

Kan jeg blive selvstændig?

Det er ikke nogen hemmelighed, at det kan være svært at få et arbejde. Der er rift om arbejdspladserne, og en større og større del af det arbejde, som udbydes, kræver en høj grad af specialisering. Engang var det let at få arbejde – også som ufaglært – mens det i dagens Danmark er meget svært.

Der er også en tendens til, at flere og flere firmaer fusionerer. Og det har betydning for antallet af jobs, da der efter en fusionering typisk sker en effektivisering af arbejdspladserne, som betyder, at nogle mennesker fyres. Dog kan disse fusioner også være med til at stabilisere et firmas økonomi yderligere samt øge produktionen, hvilket i sidste ende kommer forbrugeren til gode.

Vi oplever, at mange mennesker går rundt med en drøm om at være selvstændige og på den måde få opfyldt ønsket om at få et andet arbejde. Samtidig er behovet for at blive herre i eget hus også et stort ønske for mange mennesker. Du kan blive selvstændig indenfor mange brancher, men et godt råd er, at du skal beskæftige dig med et emne, som interesserer dig.

Hvordan kommer jeg i gang?

Der findes desværre ikke en gylden metode til start af en virksomhed, men du skal selvfølgelig gøre dig overvejelser om, hvad du ønsker at beskæftige dig med. Måske har du i løbet af et langt arbejdsliv opnået stor know-how inden for et specialområde, du med fordel kan viderebringe. Eller det kan være, at du har en god idé til produktion af en vare, du mener mangler på det danske og udenlandske marked. Mulighederne er mange, og langt hen ad vejen er det faktisk kun fantasien, som sætter grænsen.

Allier dig med professionelle kræfter

Der er ingen tvivl om, at det er hårdt arbejde at starte egen virksomhed. Du vil hurtigt opdage, at du skal bruge lang tid på forskellige elementer, når din virksomhed er i sin opstartsfase. Og efterhånden vil du måske også finde ud af, at du er nødt til at alliere dig med andre mennesker, som kan hjælpe dig med nogle af de sider af det selvstændige arbejdsliv, du finder besværligt.

Du får med stor sandsynlighed brug for en revisor til at hjælpe dig med regnskab – ligesom det kan vise sig at være en vigtig investering at sørge for, at du får sparring omkring produktudvikling. Men det afhænger selvfølgelig af, hvilken branche du vælger at blive selvstændig i. Og skulle det ske, at du på et tidspunkt ønsker at sælge din virksomhed, er det fordelagtigt at have mennesker på sidelinjen, som kender til de processer, der går i gang, når et firma skifter hænder.

Andre har fået succes – det kan du også få

Der findes mange eksempler på succesfulde danske virksomheder. Fælles for dem er blandt andet, at de har været i stand til at tilvejebringe et unikt produkt, der har vist sig levedygtigt på trods af konjunkturer og tendenser i tiden. På samme tid er disse virksomheder blevet drevet af mennesker, som med et ekstraordinært højt drive har lavet en formidabel indsats. Flere af disse virksomheder er siden blevet solgt og er nu på udenlandske hænder.

Til slut skal du huske på, at der findes flere forskellige selskabsformer, som alle har deres fordele og ulemper. Du bør rådføre dig med et menneske – eksempelvis en advokat – som har forstand på den slags, hvis du selv er i tvivl om, hvad det bedste valg er. Til syvende og sidst handler det i høj grad om din egen økonomiske situation, og hvor mange penge du ønsker at bruge på projektet fra starten af.

Check Also

handel med forex trading

Skab dit eget job med forex trading

Der er mange danskere, der går med drømmen om, at kunne blive selvstændige. I denne …