Home » Dagpenge og kontanthjælp » Hvad er forskellen på fagforening og a-kasse?

Hvad er forskellen på fagforening og a-kasse?

Det er der dog mange, der tror, fordi langt de fleste fagforeninger også har deres egen a-kasse. Men det forholder sig sådan, at du sagtens kan være medlem af en a-kasse uden samtidig at være medlem af en fagforening. Her er forskellen på de to:

A-kassen

Det er a-kassen, som udbetaler penge til dig, hvis du bliver ledig og er dagpengeberettiget.

For at få ret til dagpenge, skal du have arbejdet uden økonomisk støtte i lidt under 2000 timer sammenlagt over de sidste tre år. (Det præcise tal på skrivende stund er 1924 timer, hvilket vil sige 641,3 timer per år eller gennemsnitligt 13,5 timer om ugen over denne 3-årige periode.)

Beløbet, som du modtager, afhænger direkte af din tidligere lønsats. Uafhængigt af hvilken a-kasse man vælger at være medlem af, er dit udbetalte beløb er altså 100 % uændret fra sted til sted. Når der er forskel på abonnementsprisen, er der udelukkende administrationsgebyret, der varierer.

Ud over udbetaling af dagpenge skal A-kasser også varetage målsætning og en række ledighedstilbud, såsom opkvalificerende kurser og jobmarkedsrådgivning, som sætter et medlem i stand til at træde ud i jobmarkedet igen. Det er på dette område og de individuelle krav dertil, at A-kasserne varierer fra hinanden. I forhold til rådgivningen gælder det, at det sandsynligvis ville være bedst at være med i en A-kasse, hvis speciale er indenfor ens fagområde, så man kan få så gode råd som muligt. Der findes dog en række tværfaglige a-kasser som f.eks. ftf-a.dk. Her kan alle faggrupper blive optaget, uanset hvilken karrierevej man har valgt.

Forforeningen

Hvis A-kassen er ansvarlig for ens sikkerhed, når man er ledig, er en fagforening ansvarlig for ens sikkerhed, når man er i job eller skal til at være det. Vi snakker her juridisk hjælp og bistand, i tilfælde af f.eks. uretsmæssig fyring og andre juridiske tvister mellem dig og din arbejdsgiver.

Det er også fagforeningerne, som indgår overenskomster med arbejdsgiverne. Vi tager måske begreber som mindsteløn, barnets første sygedag og 37 timer om ugen for givet, men disse ville ikke eksistere, hvis det ikke var for overenskomsterne. Der er med andre ord intet i lovgivningen, ingen lønmodtagerlov, som dikterer hverken løn, pension eller specifikke rettigheder som sygedagpenge, opsigelsesvarsel eller overarbejdsbetaling. Disse er altså udelukkende indbefattet i overenskomsten og er til forhandling af og til.

Dette gælder dog ikke de Gule Fagforeninger, hvis væsentligste forskel for brugeren netop er, at de ikke forhandler overenskomster. Derved er denne type fagforenings medlemmer bundet af de fordele og ulemper, som forhandles og fastsættes gennem andre. Af samme grund er disse fagforeninger oftest billigere.

Sidst, men ikke mindst, kan mange fagforeninger tilbyde en række fordele, som gælder i ens fritid. Her snakker vi f.eks. billig leje af sommerhus eller abonnementer på internet eller avis.

 

 

Check Also

Sådan får du råd til en bil som ledig

Det er de færreste danskere, som synes, at det er sjovt at være ledig. Selvom …

2 comments

  1. du skriver: Den mkslimaae dagpengesats for fuldtidsforsikrede lf8nmodtagere er nu 16.597 kr. For at modtage denne, se5 skal du have en bruttolf8n pe5 minimum 20.045 kr pe5 borger.dk ste5r der ff8lgende: Du kan dog hf8jst fe5 90 pct. af den lf8n, du tjente, ff8r du blev arbejdslf8s hvad er rigtigt? 16.597 af 20.045 svarer til 82,79%, hvorimod 16.597/90% = 18.441,11kr; i se5 fald ville man jo nf8jes med at kunne tjene 18.441kr for at fe5 max dagpenge?

  2. Hej Khalid – jeg er ikke sikker på, hvad du mener, men i tilfælde af tvivlsspørgsmål, er det altid bedst at gå til din a-kasse!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *