Home » Diverse » Derfor skal din virksomhed bruge tidsregistrering

Derfor skal din virksomhed bruge tidsregistrering


Vi kender alle sammen de klassiske stempelkort, som man ser fabriksarbejdere stemple ind og ud med i gamle film. Selvom vi for længst er rykket videre fra dem, er tidsregistrering stadig lige nødvendigt ude i de danske virksomheder. God tidsregistrering er nemlig med til at øge konkurrenceevnen, spare jer for både tid og penge og fakturere jeres kunder korrekt.

Lav præcis lønafregning

Den helt store fordel ved god tidsregistrering er, at du kan lave helt nøjagtig tidsregistrering. Hver medarbejder kan starte og stoppe en timer for hver enkelt arbejdsopgave, så du kan se præcis hvornår og hvor længe, der er blevet arbejdet på en bestemt opgave. Dette må dog aldrig blive en kontrolmekanisme, hvor medarbejderne næsten tvinges til at snyde for at imponere chefen. Vi har alle brug for en pause ind i mellem, så forvent ikke vandtætte tidsregistreringer uden et enkelt spildt minut.

Til gengæld gør tidsregistreringen det nemt for dig at se, hvor der sker spildtid i organisationen, og hvor I kan justere på de forskellige opgaver. Det bliver for eksempel hurtigt tydeligt, hvis I bruger enormt meget tid på interne opgaver, som stjæler jeres tid fra kunderne.

Tidsregistrering kan optimere arbejdstiden

Som en sidegevinst kan god tidsregistrering faktisk optimere medarbejdernes tid endnu mere. Hvis registreringen bliver brugt som et kontrolværktøj, har det ofte den helt modsatte effekt. Tvang og kontrol gør os både triste og mindre effektive, mens ros og opmuntring gør os mere produktive. Derfor kan det hjælpe på medarbejdernes produktivitet, hvis de selv kan se, hvor hurtigt de kan klare forskellige opgaver. Du kan også en gang imellem rose dem for at have klaret en opgave hurtigt, men de må aldrig føle, at du kontrollerer dem.

Stå stærkere mod konkurrenterne

Når I kan effektivisere jeres tid, står I meget stærkere over for konkurrenterne. Det gør I både fordi I kan nedbringe jeres udgifter, og fordi I helt nøjagtigt kan afrapportere jeres tidsforbrug til kunderne. Det giver en gennemsigtighed, som mange kunder værdsætter – især hvis I de bruger mange penge hos jer.

Det er selvfølgelig op til jer, hvor åbne I vil være over for kunderne. I behøver ikke at lægge alt frem, men det giver en stærk tillid, at de ved, at I registrerer alt. Det sikrer, at de får den tid, de faktisk betaler for. Samtidig kan I også nemt påvise, at I har udført arbejdet, hvis en kunde begynder at klage.

 

Check Also

Her er 6 uddannelser og kurser til dig, der ikke kan sidde stille

Har du et naturligt behov for at bruge din krop i dit arbejde, og frygter …