Home » Arbejdsmiljø » At arbejde hjemmefra

At arbejde hjemmefra


Er du selvstændig, eller er du ansat på en måde, så du af og til – eller måske udelukkende – kan arbejde hjemmefra, så ved du, at det kan være forbundet med både positive og udfordrende forhold.

Ikke-defineret arbejdstid

Arbejder du som freelancer, selvstændig eller bare i dit hjem, så kan det både være en velsignelse og en belastning, at din arbejdstid ikke er klart defineret.

Det kan på den ene side give en stor følelse af frihed og fleksibilitet, men på den anden side så kan det være vanskeligt at få en klar følelse af, at nu har du fri for i dag.

Det kan være svært for nogle at håndtere, for andre er det en livsstil, som de ikke for noget i verden ville lave om på.

Stortrives du med den måde at arbejde på, og betyder det ikke så meget for dig, om du arbejder eller ej, så er det åbenlyst en arbejdsmåde, der passer perfekt til dig.

Trives du omvendt ikke specielt godt ved det, fordi du får konstant dårlig samvittighed, når du ikke arbejder, eller når du burde være mere nærværende til stede i forhold til dine børn og din partner, så bør du nok få lavet en form for skema over, hvornår du arbejder, og hvornår du har fri.

Skærm arbejde

Masser af jobs klares på en computer. En computer er et genialt arbejdsredskab. Du kan sidde stort set hvor som helst i verden og passe dit arbejde. Noget kræver netadgang, noget gør ikke. Men bortset fra det, så er en laptop jo den ultimativt mest fleksible og mobile arbejdsplads, man kan tænke sig.

Du kan arbejde på et kontor, i en båd, i et fremmed land, i din sofa, på en café eller hjemme i din seng under din dyne. Du kan således arbejde når som helst og hvor som helst.

Det giver en stor frihed og kræver virkelig stor selvdisciplin at arbejde koncentreret, uanset hvor du befinder dig.

Det er dog virkelig vigtigt, at du husker at bevæge dig. Det kan være svært at få plads til motion i skemaet, hvis du arbejder hjemmefra og med en computer. Her kan det være en god ide, at gennemtænke sin daglig dag. Hvis du f.eks tager elevatoren, så tag trapperne fremover. Tager du bilen ned for at handle, så skift den ud med cyklen, eller gå, hvis det er indenfor en rimelig afstand.

Der er mange måder du kan indarbejde gode og sunde vaner i din hverdag, hvor du, efter et par gange, ikke engang vil lægge mærke til at du rent faktisk får noget motion, selvom du ikke står på løbebåndet  nede i dit lokale fitness centeret.

Du kan desuden også tage skridtet videre, og simpelthen købe dit eget løbebånd, og på den måde sparer du tid ved, at du kan bruge løbebåndet lige præcis når det passer ind i dine planer, uden at du først skal ned i fitness centeret.

Arbejdsdisciplinen

Når du hverken har en defineret mødetid eller en defineret fyraftenstid, så er du din egen chef. Selv om du evt. har en deadline, du skal overholde, så kræver det en ret veludviklet arbejdsdisciplin at få sat sig ned og arbejdet koncentreret og målrettet, når arbejde og fritid flyder sammen.

Omvendt kræver det som sagt også en del at kunne holde helt fri, når du ikke arbejder.

Gevinsten er følelsen af stor frihed i forhold til arbejdstid og følelsen af at lykkes på egne vilkår.

Og så skal du jo selvfølgelig kunne holde ferie, når du har ferie. Både for din egen og for din families skyld.

At være sin egen chef

For rigtig mange selvstændige og freelancere er det ekstremt vigtigt at være sin egen chef. At have sig eget. Det er det, der driver værket. Så betyder det mindre, at du kommer til at arbejde dag og nat, og at den økonomiske gevinst lade vente på sig.

Følelsen af at ville og at kunne selv – og gøre tingene på sin helt egen måde – det er i virkeligheden den største gevinst. Skulle det så på sigt kaste noget mere mønt af sig, det ville da være en kærkommen sidegevinst.

At beskæftige sig med noget, som er ens store passion og nærmest er som en hobby, det er også nummer ét for mange selvstændige. Uanset, hvad der driver dig, så er det primært det, at du dårligt kan lade være, der driver værket.

Har du endnu ikke ført dine iværksætterdrømme ud i livet, så se du bare at komme i gang! Man fortryder kun det, man ikke gør.

Check Also

5 tips og tricks der skaber forandring på kontoret

Er du efter længere tid blevet træt af dit kontor? Det kan med tiden blive …